Mød eleverne

Skridtet fra folkeskolen til en gymnasieuddannelse er stort. Derfor kan det være ret rart at vide, hvad andre elever har tænkt og følt i forhold til deres valg og hvad de synes om at gå på HTX. Især hvis du er i tvivl om hvad du vil.

William scorer 12 i Escape Room med dino-æg og internationale venner

Gymnasiet byder på den store SOP-opgave for 3.g’erne, men der er ingen grund til at kede sig med at lave en tør opgave, når man går på Teknisk Gymnasium på Merkurs Plads.

19-årige William Lund har fx lige sikret sig et solidt 12-tal ved at skrive om sit projekt med at etablere et Escape Room på skolen.

Her har han været med til at udtænke og bygge et af de populære rum, hvor gæsterne skal knække koder for at slippe ud. Undervejs har han fx rumsteret med ledninger, dinosaurusæg og et fremtidstema med cyberpunk.

I arbejdet har William både brugt sin viden om kommunikation, teknik og sprog, hvor han via det internationale projekt E.R.I.S (Escape Room in Schools) har samarbejdet med gymnasieelever i Tyskland og Tjekkiet, som har givet ham nye venskaber.

Deres fælles passion for at kombinere gymnasiefagene til en sjov og teknisk kompliceret opgave har fået SOP-opgaven til at glide nemt for William.

  • Jeg kan godt lide at arbejde praktisk med tingene fremfor at sidde stille ved skrivebordet hele tiden. Jeg lærer godt, når jeg har hænderne i tingene, og det er noget af det, jeg virkelig godt kan lide ved at gå på htx, fortæller William.

Er du også interesseret i naturvidenskab, it, kommunikation og teknologi? Og vil du have en hverdag med fokus på opgaver, der ligger tæt på virkeligheden og relevante samfundsmæssige problemstillinger? Så er Teknisk Gymnasium/htx sikkert også noget for dig. Se mere og søg ind her: https://www.htxlf.dk/

Kiana omsætter sin undren til et 12-tal

Hvad foregår der med kroppens følsomhed overfor insulin, når kvindelige diabetikere har menstruation? Det er et spørgsmål Kiana har tænkt en del over. Og nu har hun omsat sin undren til et solidt 12-tal.

19-årige Kiana Sanati har selv diabetes 1, ligesom godt 30.000 andre danskere. Der er altså mange andre end Kiana, der oplever, at hormoner som progesteron påvirker den måde, kroppen optager insulinet på op til menstruation.

  • Jeg kan selv mærke det, og 40 andre kvinder har fortalt mig om lignede oplevelser i et spørgeskema, jeg har bedt dem udfylde. De fleste svar fandt jeg gennem Diabetesforeningen, og der viser sig et klart mønster, fortæller Kiana.

Hun går i 3. g på Teknisk Gymnasium på Merkurs Plads, hvor hun har skrevet sin store SOP-opgave om, hvordan progesteron mindsker cellernes følsomhed over for insulin. Hun har ikke kun omsat sin research og viden til en virkelig god opgave. Hun har også fået en bedre forståelse for sin egen krop.

  • Jeg har i samråd med min diabetes-læge på Nykøbing Sygehus fået indstillet min egen insulinpumpe til at tage hensyn til min cyklus. Så nu svinger mit blodsukker ikke så meget, og jeg går ikke rundt og er træt og tørstig flere dage om måneden, fortæller Kiana.

Hun er glad for arbejdet i laboratoriet på skolen, for det er her, hun kan undersøge de ting, der vækker hendes undren.

  • Jeg forstår bedre sammenhængen i tingene, når jeg selv laver forsøgene. Og så er det dejligt at være aktiv i timerne i stedet for kun at sidde stille og læse, fastslår Kiana.

Er du også interesseret i naturvidenskab, it, kommunikation og teknologi? Og vil du have en hverdag med fokus på opgaver, der ligger tæt på virkeligheden og relevante samfundsmæssige problemstillinger? Så er Teknisk Gymnasium/htx sikkert også noget for dig. Se mere og søg ind her: https://www.htxlf.dk/

Nicoline vil vide hvordan kroppen hænger sammen

Bioteknologi er 16-årige Nicoline Scheuer Skovs yndlingsfag. Hendes faglige nysgerrighed blomstrer, når hun fx laver forsøg med DNA i laboratoriet på Teknisk Gymnasium på Merkurs Plads.

Siden tandlægen satte bøjle på Nicolines tænder i 5. klasse, har hun haft en spirende interesse for, hvordan kroppen hænger sammen. Derfor er valget af en HTX-ungdomsuddannelse det rigtige for Nicoline, der selv vil uddanne sig til tandlæge, når hendes studentereksamen er i hus.

Inden Nicoline selv trådte ind i HTX-lokalerne, gik hun med en lille fordom. Måske var de andre elever sådan nogle rigtige nørder… som hun ikke rigtig kunne snakke med?

  • Jeg er blevet klogere og meget positivt overrasket. På vores uddannelse er der plads til alle, og vi er bare en flok af unge, der er lidt gladere for naturfag end for sprogfag, konstaterer Nicoline, som betegner sig selv som en ”helt almindelig pige”, som spiller håndbold og passer sit job i et supermarked i fritiden.
  • Nicoline er også glad for måden, undervisningen er skruet sammen på. Her er mange projekter i grupper og mange forsøg i laboratorierne.
    • Det passer godt til mig. Jeg kan godt blive meget søvnig, hvis jeg skal sidde ned og læse i bøger hele dagen. Her er der aktiviteter og afveksling hver dag, og vi ordner det meste hjemmearbejde på skolen. Og så har vi bare et mega godt fællesskab, hvor vi snakker sammen på tværs af årgangene.

     

    Er Teknisk Gymnasium også noget for dig? Se mere og søg ind her: https://www.htxlf.dk/